Er det svært ?

Det letteste er at lade os sætte hegnet op, men det er også det dyreste. Det billigste er at gøre det selv, men det er hårdt arbejde. Hegnsarbejde er et godt godt det selv arbejde, fordi de fleste kan være med, og resultatet er til at få øje på. De fleste kan sætte hegn op med et tilfredsstillende resultat. Men det er nødvendigt at man ved hvordan man gør, hvis hegnet skal se godt ud, både når det er færdigt, og når der er gået nogle år. Når vi leverer materialer, giver vi også gerne råd og vejledning, hvis man løber ind i problemer.

Hvor lang tid ?

Hvor længe det tager at sætte hegnet op, afhænger mest af håndelag, fysik og ambitionsniveau. Det er vores erfaring at private bruger 1-3 timer pr. meter færdigt hegn, og den væsentligste forskel er ambitionsniveauet. Man får eksempel et pænere og tættere raftehegn ved både at sømme rafterne fast til stolperne, og at sømme dem sammen med søm tværs igennem rafterne. Så de holdes på plads i forhold til hinanden. Man får et hegn der bliver ved med at stå lige, også om 10 år, ved at grave stolperne mindst 0,9 meter ned, så de får fat i nok frostfri jord. Men det tager tid…

Levetiden afhænger af stolperne

Rafter kan holde ca 25 år uden vedligeholdelse, undtagen rafter af ubehandlet fyrretræ, som løbende skal behandles med træbeskyttelse.
Rafter med bark og trykimprægnerede rafter har lidt længere levetid end rafter uden bark, men hegnets svage punkt er stolperne i jorden.

Trykimprægnerede fyrretræs stolper
Forvent en levetid på:

• Ca. 8-10 år; stolpe med en diameter på 10 cm
• Ca. 12-13 år; stolpe med en diameter på 12 cm
• Ca. 15 år; stolpe med en diameter på 14 cm

Alle vores trykimprægneree stolper overholdet NTR-A normen

Natur stolper: 
Forvent en levetid på:

• Ca. 10 år; Ege stolpe med en diameter på 12 cm
• Ca. 12-13 år; Ege stolpe med en diameter på 14 cm
• Ca. 12-13 år; Kastanje stolpe med en diameter på 10 cm
• Ca. 15 år; Kastanje stolpe med en diameter på 12 cm
• Ca. 20 år; Kastanje stolpe med en diameter på 14 cm
• Ca. 25 år; Robinie stolpe med en diameter på 12 cm
• Ca. 30 år; Robinie stolpe med en diameter på 14 cm

Tallene er et skøn og baseret på kilder fra nettet, og er ikke en garanti for en bestemt levetid.

Støbning af stolper 

Det er ikke nødvendigt at støbe hegnstolper for at få hegnet til at stå godt og solidt. Tværtimod kan det være en fordel ikke at støbe, fordi en støbning forkortet hegnets levetid. Grunden er at når en træstolpe tørrer op, trækker den sig lidt sammen, og fylder mindre. Det gør støbeklodsen ikke. I stedet bliver der et lille rum mellem stolpe og støbeklods. I mellemrummet står der altid vand og fugt, og stolpen rådner hurtigere. 

Når det så er sagt er der masser af scenarier hvor man er nød til at støbe. Hvis der er meget vand eller sand i jorden kan det være en god ide at støbe. Alternativ kan der stampes stabilgrus ned omkring dem. Gruset lader vandet passere og modsat beton synker gruset sammen og bliver ved med at lægge tæt omkring stolpen, når den trækker sig sammen. 

Forsikring

Nogle forsikringsselskaber vil kun dække stormskader hvis stolperne er støbte. Så må man vælge om man vil have holdbarhed, eller sikkerhed. Vi sætter sjældent stolper med beton, men ingen af vores hegn, er så vidt vi ved, væltet eller slået skæve af de orkaner der har været. Vi har set mange stormskadede hegn rundt omkring, hvor årsagen som regel er at stolperne ikke har været gravet (mindst) 90 cm ned, eller at stolperne var næsten gennemtærede og derfor ikke havde styrke nok til at stå imod stormen. Sådanne stolper ville alligevel være knækket inden for en årrække. 

Er det nødvendigt ?

Forarbejdet træ, som står udendørs, nedbrydes med tiden af vind og vejr. Hvor længe, træet kan holde, afhænger af træsorten, om træet er hurtigt eller langsomt udvokset, og hvor godt det er beskyttet. De mest udsatte dele på et hegn er stolperne, som i jordhøjde udsættes for lys, fugt, varme og jordbakterier.
Hvis stolperne skal holde, skal de enten være af trykimprægneret fyrretræ eller af egetræ eller af Robinie, også kaldet Pseudo Acacia.
Der findes flere træsorter som ubehandlet kan holde til jordkontakt, men de kan enten ikke skaffes, eller ikke bruges pga. deres øvrige egenskaber, eller de er urealistisk dyre.

Imprægnering er en billig metode, men har tidligere været forbundet med miljøskadelige stoffer.

I dag er situationen dog anderledes. Trykimprægneret træ er ikke længere så giftigt som tidligere. Producenter hævder, at moderne imprægneringsvæske næsten er uskadelig, selvom den stadig beskytter træet mod svampe og bakterier.

Når træ imprægneres i Norden, skal det opfylde NTR-normen, som er den mest stringente standard i Europa. Denne standard tillader ikke brug af Arsen og Krom. Alligevel tillader EU import af træ, der er imprægneret efter andre landes standarder, som måske ikke er lige så strenge.  Hegnsmanden bruger kun træ som er imprægneret uden arsen og krom.

Hvis du ønsker at vide mere om tryk impægneret træ  henviser vi til https://www.tryktrae.dk/

Hvor meget skal der til ?

Der skal være arbejdsplads langs hegnet, og man helst skal også kunne komme frem til hegnet med materialerne på en trillebør eller lignende.
Når man laver vandret hegn, har man brug for ca. 75 cm. fri plads på begge sider af hegnet.
Når man laver lodret hegn, har man brug for ca. 75 cm. fri plads på rafte siden og ca. 20 cm. på løsholter siden.

Hegnets linie bør være fri for større trærødder, træstubbe og lignende, fordi det forsinker eller forhindrer nedgravningen af stolperne. Og fordi en del træer skyder fra roden, og det kan skade hegnet senere.
Hvis der står nogle træstubbe, som det er for dyrt eller besværligt at fjerne, kan man i stedet arbejde med lidt forskellige fag-længder (afstanden mellem stolperne) før og efter stubben(ene). Det koster måske et eller flere ekstra fag, men nogen gange er det den bedste/billigste løsning.

Man kan for det meste beskytte særlige planter, som står indenfor arbejdsområdet ved at trække dem væk fra hegnet med et reb eller ved at lægge en spand over mindre planter.

Når vi sætter hegnet op 

Når du bestiller opsat hegn hos os, kommer vi ud og ser hegnsarealet inden opsætningen. Samtidig aftaler vi, hvordan hegnsarealet skal ryddes, og hvem der skal gøre det

Hvor lægger ledningerne ?

De fleste forsyningsledninger ligger under jorden og i skellet ud til offentlig vej. Men der er stor forskel på, hvor dybt de ligger og, hvor godt de er mærket af.

For at undgå skader og erstatningskrav, er det nødvendigt at finde ud af, hvor ledningerne ligger. Oplysningerne fås forskellige steder og det er en god ide, at tænke igennem hvilke forsynings leverandører, der er til ejendommen.
For det meste er det:

• Vand og kloak
• Telefon, internet og kabel tv
• Gas eller fjernvarme
• El/strøm

Lednings ejerne på Sjælland er som regel: Kommunen, DONG og TDC, men ikke altid, og det er heller ikke altid ens, hvem der ejer hvad.

Desværre kan elselskaberne ofte ikke oplyse, hvor stikledningen fra det offentlige net og ind til ejendommen ligger, fordi stikledningen er husejerens ejendom. Spørg eventuelt den elektriker, I plejer at bruge, eller få elselskabet til at påvise ledningen.

Der er ikke altid mål på tegningerne, så for at finde ledningerne skal man også kigge efter andre holdepunkter, fx. hvordan de ligger i forhold til vejen, huset, nabo ejendommen osv. Samt om man kan se skabe, stik eller ledninger på vejen eller huset.

Når vi sætter hegnet op

Når vi opsætter hegn, tager vi ikke ansvar for eventuelle ledningsskader, men hvis vi har fået tegningerne udleveret inden opsætningen, gør vi hvad vi kan, for at passe på når vi graver. 

Træ er et naturligt materiale, og når det anvendes udendørs, vil det reagere på vejrmæssige forhold. To af de mest almindelige naturlige forekomster på udendørs træ er vindridser og krumning, også kendt som pilehøjde.

Vindridser er overfladiske sprækker, der viser sig i træets overflade. De opstår, når træet tørrer ud, og træets overfladefibre trækker sig sammen hurtigere end de indre fibre. Disse sprækker er helt naturlige og påvirker ikke træets strukturelle integritet. Selvom de kan ændre træets udseende, er de en del af det charmerende, naturlige look, som træ kan tilbyde.

Krumning, eller pilehøjde, er en naturlig bue, der opstår, når træet tørrer. Træets naturlige fugtindhold forsvinder over tid, hvilket kan resultere i at træet bøjer eller krøller. Det er en naturlig proces, og den varierer afhængigt af træsorten og de specifikke udendørs forhold.

Både vindridser og krumning er naturlige aspekter ved brug af udendørs træ, og derfor ikke reklamationsberretiget.

Når du køber gran rafter med bark hos os, er det vigtigt at forstå, hvordan vi måler vores produkter for at sikre, at du får den bedste kvalitet.

Vores gran rafter er naturlige produkter, der kommer direkte fra skoven, hvilket betyder, at de har en tyk og en tynd ende, akkurat som naturen har skabt dem. Det er dette naturlige udseende, der giver rafterne deres unikke og rustikke charme.

Måling af Rafter

Vi måler rafternes tykkelse på midten, da det er her, de er mest ensartede i diameter. Ved at bruge denne metode sikrer vi en fair og repræsentativ måling. Vores standard for tykkelsen på rafterne i midten er 4-6 cm. Dette giver et robust produkt, der stadig er håndterbart og egnet til mange formål.

Endernes Tykkelse

Vi lader enderne af rafterne være naturlige, så de kan være tykkere eller tyndere, alt efter hvordan træet er vokset. Dette er en del af den charme og naturlige skønhed, som gran rafter med bark tilbyder.

Tolerance

Da rafterne er et naturprodukt vil der være naturlige variationer i dem, og derfor tillader vi en tolerance på 5-8% af rafterne til at ligge uden for det angivne mål.